OM

 

mig portræt rundt.jpg.png

Jeg hedder Malene. Jeg er Kanal og Ny Tids Healer.

Jeg har altid været meget fascineret af clairvoyance, healing og den åndelig verden, og har læst utallige "selvhjælpsbøger". Det er dog først efter Oktober 2016, at det hele tog fart, og jeg følte mig nødsaget til at lære at heale, og styre den energi der væltede ind over mig. Det var en følelse af ren kærlighed, der var så enorm, at jeg var lammet, og knap nok kunne kommunikere til min mand, at jeg var okay. Jeg blev anbefalet et kursus i healing, så jeg kunne lære at fornemme det og styre det. Det var egentligt kun for at hjælpe mig selv, ud af en meget forvirrende tilstand, men det ene tog det andet, og 6 måneder efter var jeg uddannet kanal.

Selvom det har været nogle intense år, ville jeg ikke være foruden denne del af min rejse her på jorden. Og den har givet mig et kæmpe indblik i hvor store, og fyldt op af kærlighed, vi kan være, hvis vi lader energien arbejde med os, og for os.
 
At kunne det jeg kan nu, og med den viden og det oplevelseskatalog jeg har fra mit liv, ønsker jeg at bygge bro imellem det spirituelle, og kvinders ønske om tillid og ro til sig selv og deres krop. Jeg ønsker, at hjælpe dig der ønsker at blive gravid, og dig der ønsker at komme ned i tempo, og få helt ro i kroppen efter en lang arbejdesdag. Jeg ønsker at hjælpe dig, med at heale din krop og dine overbevisninger, så du kan have tillid og ro til, at alt er som det skal være, og at du kan stole på, og mærke din intuition.  
 
Mit ønske er, at alle kvinder får mulighed for at søge ro, selvkærlighed og tillid til sig selv, og jeg vil med mit arbejde, gøre mit aller bedste for, at guide dig til netop dette.
 
Jeg samarbejder med engle, opstegne mestre og energier, til at heale dig, kanalisere meditationer og give dig personlige beskeder til dit højere selv. 
 
Beskeder der kan give dig mere tillid og ro, der hvor du er i dit liv, lige nu. 

 

Et klap på skulderen af ren kærlighed,

når man har allermest brug for det. 

Al lys og kærlighed til dig fra mig, Malene!

 

Jeg er uddannet Kanal v/Ilse hos Den Gyldne Sol, og kurser i Ny Tids Healing og Clairvoyance.
 
Kursus v/Nana Klitgaard Healing med De Åndelige Læger 
 
Jeg er mor til Asger 2014 og Ofelia 2018.

  

  • “Hendes stemme er blød og mild, næsten som massage for øregangene.”

    Dekoratør

  • “Jeg har haft to sessioner med Malene og specielt Kanaliseringen var jeg dybt begejstret for. Den måde som Malene overleverede de kærlige budskaber fra englene var SÅ opløftende.”

    Skaber af Mindbration

  • “Du er så dygtig, beundringsværdig og naturlig - det var den fineste oplevelse! Tusind tak for den og tusind tak for dig”

    Boligstylist

  • “Jeg har fået den mest skønne hjertevarme kanalisering, jeg havde aldrig prøvet det før, men Malene fik mig bare til at føle mig så tryg. Også fordi hun bare er så dejlig naturlig og autentisk.”

    Selvstændig

  

Instagram

Følg mig her @Alternaliva.malene